30. juni 2016

Go’on og tusindvis af Facebook-brugere kårer Jim Hansen til Årets Ildsjæl 2016


Mange tusind engagerede personer fra hele landet har de sidste måneder kæmpet for, at netop deres lokale kandidat skulle blive kåret som Årets Ildsjæl 2016. Næsten 200 kandidater har været nomineret, fordi de hver især gør en særlig indsats i deres lokalsamfund som for ek-sempel trænere eller foreningsformænd. Med 7.194 personlige stemmer blev det Jim Hansen fra Silkeborg, der løb æren som Årets Ildsjæl – efterfulgt af Trine Henriksen fra Fjerritslev, som ”kun” fik 6.472 stemmer. Med æren som Årets Ildsjæl følger en check på 25.000 kr. fra Go’on.

Siden april måned har danskerne kunnet nominere lokale ildsjæle, der har gjort en særlig indsats med positiv betydning for lokalsamfundet.

Efterfølgende er der blevet kæmpet på opbakning og likes rundt i de små lokalsamfund, for at den lokale kandidat skulle vinde prisen som Årets Ildsjæl 2016. Prisen er stiftet af tankstationskæden Go’on, der selv gør en dyd ud af at være aktivt til stede i de mindre samfund rundt om i landet.

Årets Ildsjæl 2016 er en ægte ildsjæl og en passioneret fighter
De mange, der har stemt på Jim Hansen, fremhæver blandt andet, at han er en fantastisk træner i Fight Center Silkeborg, hvor han har haft uvurderlig betydning for mange unge i og omkring Silke-borg. Jim Hansen brænder 100 procent for sin klub og rejser gerne land og rige rundt med sine unge kampsportstalenter, når de deltager i turneringer over hele landet. Kort sagt bruger han så godt som al sin tid i klubben og motiverer dermed byens unge til at fokusere på sport og samvær med andre klubmedlemmer. Eller som en af dem siger:

”Jim Hansen brænder så meget for ungdommen i Silkeborg og for kampsportsverdenen, at der konstant er ild i ham! Derfor er han den mest oplagte kandidat til at blive Årets Ildsjæl 2016.”
………………………………..
Yderligere oplysninger
Vi medsender et billede af Årets Ildsjæl 2016, Jim Hansen, som separat fil til fri afbenyttelse i for-bindelse med omtale af denne nyhed.

På www.støtdelokale.nu/ildsjael kan I finde mere information om kampagnen, de mange nomine-ringer og fordelingen af stemmer.

Hvis I vil vide mere om Go’on eller om kåringen af Årets Ildsjæl, er I velkomne til at kontakte Mick Kjær fra Go’on på telefon 40 85 08 24 eller på mk@goongruppen.dk.